“Vores gospelworkshop den 17. januar  i Vejerslev Kirke blev en helt fantastisk dag. 60 glade og forventningsfulde mænd, kvinder og børn var mødt, og vi fik alle en helt fantastisk oplevelse sammen med Lydiah og hendes musiker Lars. Den livsglæde og det engagement som Lydiah udstråler gives videre til os sangere, så vi glemmer både tid og sted og kun arbejder på at synge det allerbedste vi kan.

Vi fik også lejlighed til at høre Lydiah synge, hvilket var så smukt og livsbekræftende at vi alle brød ud i jubel og klapsalver.

Da dagen var omme var vi alle ”høje” af sang og glæde og vi gik hjem helt fyldt op med en stor taknemlighed for alt det Lydiah havde givet os.”

Inge Bugge, Vejerslev, januar 2015